Clavus - Ligtorn

For at forstå hvorfor hård hud og ligtorne opstår, er det nødvendigt at kende den normale huds opbygning.

Huden er legemets ydre overflade. Hudens funktion er, at danne et beskyttende væv rundt om hele legemet. Huden består i virkeligheden af tre lag: Overhuden, læderhuden og underhuden. Det som vi opfatter som hud, er i virkeligheden kun den tynde overhud med de fine mønstre i, som kendes fra fingeraftryk.

Overhuden dannes af et tyndt levende cellelag, basalcellelaget. Det er et meget aktivt lag, hvor cellerne hele tiden deler sig og danner nye celler, der skydes op eller ud mod overfladen. Næringsstofferne og ilt til dette overhudslag kommer fra de små blodkar, hårkarrene, lige under basalcellelaget. På vej op eller ud mod overfladen danner cellerne mere og mere hornstof, samtidig med at cellerne dør. De alleryderste er altså helt forhornede og døde celler, der danner en sej og beskyttende overflade, der er god til at modstå trykbelastninger, trækbelastninger, varme og kulde samt en del kemikalier.

Da huden desuden er lidt sur på grund af fedtsyrer og talg, fungerer den samtidig som bakteriebeskyttelse. Bakterierne har svært at trænge ned gennem dette lidt sure hudlag.

Huden indeholder også hårsække og svedkirtler. Der er dog ingen hår på fodsålerne og håndfladerne. De to andre lag, læderhuden og underhuden med fedtvæv, har ikke så stor betydning i forbindelse med hård hud og ligtorne. Man vil se læderhuden, hvis man får en overfladisk hudafskrabning idet læderhudens blodkar kommer til syne og blodet pibler frem. Underhuden ses kun ved større læsioner.

Normale og unormale belastninger

Normal overhud er under en millimeter tyk. Men overhuden er stærk nok til at kunne tåle de normale belastninger, som den pågældende del af overfladen udsættes for. De steder på overfladen, der normalt udsættes for de største belastninger, er håndflader og fodsåler. Her er huden derfor lidt tykkere end andre steder på kroppen, samtidig med, at der ikke vokser hår disse steder. Normal hud har det sådan, at den reagerer hensigtsmæssigt på ydre fysiske påvirkninger. Det kendes fra hverdagen, hvor der eksempelvis straks dannes hård hud i håndfladerne, hvis man skruer meget med en skruetrækker. Denne hårde hud fungerer som yderligere beskyttelse mod overbelastningen fra skruetrækkeren. Når man herefter holder op med at benytte skruetrækkeren, forsvinder og aftager den hårde hud igen efter nogen tids forløb.

Hvorfor opstår hård hud?

På samme måde er det med huden på fodsålerne. Så længe der kun er normale belastninger, har man en blød og jævn normal hud. Kommer der derimod et for stort tryk eller for meget friktion på enkelte dele af huden, reagerer føddernes hud ved at producere ekstra tyk og forhornet hud det pågældende hudområde. Hård hud er altså naturens normale reaktion på unormale tryk- eller friktionspåvirkninger.

Hvad er ligtorne?

Bliver belastningerne meget store på små hudområder, bliver der dannet meget hornstof og mange celler, der alle vokser ud mod overfladen. Men da man går på denne overflade, bliver hornstoffet trykket sammen til en tyk hård hornklump. Denne hornklump trykkes ind i huden, når man går på den eller når skoens sider trykker mod tæerne. Hornklumpen trykker på de mange fine følesanseceller, der ligger overalt i læderhuden. Derved opstår ligtorne.

Ligtorne og hård hud med sår

Undertiden bliver den hårde hud og ligtornene så provokerende og skaber så stort et tryk ind i læderhuden og underhuden, at blodkarrene brister og der opstår sår. Dette skal straks behandles og årsagerne findes, så sårene ikke fører til værre komplikationer som eksempelvis infektion. Jo længere tid og jo hårdere tryk, desto større kan såret blive og huden bliver kronisk ødelagt. Årsagen skal findes og fjernes. Hud og sår skal behandles, så huden kan normaliseres og problemet ikke opstår igen.

Hvordan behandles hård hud og ligtorne?

En fodterapeut kan vurdere føddernes tilstand og behandlingsbehov. Hvis der er behov for behandling, som fodterapeuten ikke kan klare, skal man henvises til eksempelvis læge, diabetescenter, kiropraktor eller andre relevante behandlere. Fodterapeuten kan beskære den hårde hud og ligtornene samt trykaflaste de belastede områder og eventuelle sår. Den hårde hud er opstået som følge af tryk og friktion fra sko med for lidt plads til tæerne. Samtidig vurderer fodterapeuten fodtøjet, da hård hud ofte skyldes, at man går i forkerte sko.

Hård hud i fodsålerne aflastes bedst i en kombination af indlægssåler og velegnede sko. Indlægssåler fungerer nemlig ikke lige godt i alt fodtøj. Derfor er det en god ide, at rådføre sig med fodterapeuten om kravene, inden skoene købes og indlægssålerne laves. Indlægssålerne skal laves efter et såkaldt funktionelt aftryk, for at få den bedst mulige virkning. Ellers er pengene givet dårligt ud, og resultatet for dårligt.

Kilde: netdoktor.dk